Hvad er god arkitektur? Hvordan kvalitetsvurderes den i det hele taget? Er noget mere rigtigt end andet eller er det blot et spørgsmål om individuel smag? Arkitektureksperimentet ’Jävla kritiker!’ stiller skarpt på kritikkens som en offentlig samtale om kvalitet i faget.
Kort sagt går eksperimentet ud på følgende. Seks arkitekturkritikere – to fra hhv. Sverige, Norge og Danmark – skriver hver en kritik af et fiktivt arkitekturværk. Deres egen idéverden og forestillingsevne bliver udgangspunkt for den kritiske betragtning. Dernæst overleveres de skrevne kritikkerne til seks formgivende arkitekter. De stilles opgaven at give form til kritikernes idéverden i tegning og model.
Eksperimentet resulterer i seks værker, opstået imellem det kritiserede og det formgivede. Værkernes repræsentationer i tekst, tegning og model samles i en udstilling som præsenteres i Norge, Danmark og Sverige.
Eksperimentet bygger på en tese om, at god arkitektur kræver god kritik. Derfor ønskes følgende spørgsmål rejst til debat. Hvordan kan kritikkens betydning i arkitektfaget revitaliseres? Hvilken rolle skal arkitekturkritikken spille i fremtiden? Hvilke rammer skal vi sætte for kritikken og kritikerne? Og kan vi etablere en fælles nordisk arkitekturkritik? I et eksperiment med kritikken i centrum ønsker vi at bane vejen for en diskussion om disse spørgsmål. I en tid hvor arkitekturkritikken af mange betragtes som nødlidende er nærværende projekt på en gang en hyldest til kritikken og samtidig en nysgerrig spørgen til dens fremtid.
Baggrund
I 2006 udgav det svenske pladeselskab NONS et bemærkelsesværdigt album med titlen ’Jävla kritiker!’. Selskabet bad ti musikkritikere skrive kritik af et endnu fiktivt nummer med deres yndlingsartister, som dernæst skulle indspille de kritiserede sange. Det resulterende album gav anledning til en debat om musikkritikernes rolle, og om hvorvidt kritikkerne havde reduceret musikernes kunstneriske frihed.
Arkitekturen står i dag ligesom mange andre kunstarter over for en række udfordringer for fagets offentlige samtale. Kritikernes autoritet som den faglige ekspertvurdering udfordres. Endeløse muligheder for at finde mødesteder for ligesindede giver den fælles offentlige diskussion svære vilkår. Internt præges faget af et fravær af fælles kvalitetskriterier. Man strides om betydningen af kontekst, brugerinddragelse, materialekvaliteter og energiforbrug. Hvorvidt arkitekturen er en blevet en reklamesøjle eller om nostalgien er ved at tage over. Faget synes underinddelt i diskursive ekkokamre, som kun sjældent krydser klinger og åbenbarer de idémæssige forskelle.
Et forandret medielandskab ændrer vilkårene for dannelsen arkitekternes referencerammer. Populære hjemmesider som Dezeen, ArchDaily og Designboom præsenterer en uendelig strøm af arkitekturprojekter uden forsøg på kritisk refleksion. Tegnestuernes selvforherligende egenpublikationer findes i dag hos faglige boghandlere såvel som i sofistikerede tøjbutikker. Rækken af arkitekturpriser og awards fra kommercielle aktører synes endeløs. I et til stadighed voksende offentligt arkitekturlandskab synes det fortsat vanskeligere at finde god kritik.
I arkitekturkritikkens utilstrækkelighed opstår en række spørgsmål: Hvordan kan vi lave arkitektur, uden diskussion af arkitektonisk kvalitet? Hvordan afgør vi hvad der skal bygges mere af og hvilke byggerier vi ikke vil se gentaget? Hvad er forholdet mellem det byggede og det skrevne i arkitekturen som kulturel institution? Hvem definerer arkitekturen som den præsenterer sig i faget og i historien?
Det er problemfeltet Jävla kritiker! træder ind i og som eksperimentet søger at bidrage til kvalificerede forslag til.
Udstillingen
Eksperimentets udfald er repræsentationer af seks værker i tekst, tegning og model. Materialet kommer til syne for offentligheden i form af en udstilling som i tillæg til offentlige arrangementer udgør Jävla kritiker!s hovedprodukt. Udstillingen vandrer imellem Norge, Danmark og Sverige med et første visit i de tre landes hovedstæder.
Ved de offentlige arrangementer samles kritikere, formgivere og den arkitektoniske offentligheds øvrige aktører til diskussioner af udstillingen og de spørgsmål den kaster af sig. Har kritikerne følt arkitekternes formgivning som et overgreb på deres skrevne forestilling? Har formgiverne følt kritikernes beskrivelser klaustrofobisk begrænsende? Eller opstår der i det usædvanlige samarbejde nye frugtbare muligheder for udvikling af arkitektur? Det er spørgsmål der i dialog imellem udstillingens bidragsydere og besøgende skal finde svar.
Udstillingens vandrende karakter med bidragsydere parret på tværs af Norge, Danmark og Sverige giver yderligere dimensioner til eksperimentet. Ser arkitekturkritikken ens ud i de tre lande? Kan vi lære hinanden noget? Forstår vi overhovedet hvad hinanden siger? Med en dialog på tværs ønsker projektet at bane vejen for en fælles nordisk kritiktradition.
Organisation
Jävla kritiker! er blevet til i en kollektiv indsats fra en lang række involverede parter.
Det tager afsæt i idéer og inspirationer som er udviklet i samarbejde mellem projektets tre initiativtagere og hovedkuratorer. Med interesse og en vis bekymring for arkitekturkritikkens tilstand og fremtid er eksperimentet sat i søen for at stimulere en diskussion om mulighederne for en fremadrettet frugtbar arkitekturkritik.
Seks tydelige stemmer fra arkitekturscenen i Danmark, Sverige og Norge er inviteret til opgaven med at kritisere værker, som alene findes i deres egen forestillingsverden. De repræsenterer et bredt udsnit af faget, men har det til fælles at de prioriterer at bidrage til arkitekturen som ikke blot en teori eller materiel virkelighed, men også som en offentlig, diskursiv praksis. Fra hvert deres perspektiv har de slået en tone at for de seks værker, der udgør omdrejningspunktet i Jävla kritiker!
Seks nordiske formgivere har indvilget i at bidrage til Jävla kritiker! med former til de kritiserede værker. De inviterede tegnestuer er udpeget med udgangspunkt i karakteren af det værk, kritikeren har kritiseret. Fortolkere af værket i kritik og form er parret på tværs af de tre deltagerlande. Således er de to svenske kritikker overdraget til en norsk hhv. dansk formgiver, de danske kritikker til en norsk hhv. svensk formgiver og de norske kritikker til en dansk hhv. svensk formgiver.
Eksperimentet åbenbarer sig i den ovenstående beskrevne udstilling, som i første omgang vises i de tre deltagerlandes hovedstæder. Her bidrager gallerier og udstillingssteder til at gøre eksperimentet tilgængeligt og til at danne ramme om de debatter og arrangementer, der følger den. I Oslo udstilles Jävla kritiker! på ROM for Kunst og Arkitektur med åbning ultimo august 2020. Dernæst rejser den til København og Stockholm og videre rundt til udstillingssteder og arkitekturinstitutioner i de tre lande.
Arkitektforeningerne i Danmark, Norge og Sverige har bidraget til eksperimentet i kraft af sparring om idéer og ved at udbrede projektet på deres kommunikationskanaler. Fællesnordiske og nationale fonde har i kraft af generøse bevillinger skabt det økonomiske grundlag for at Jävla kritiker kan blive en realitet.
